Jeg håber, du har lyst til at følge med på bloggen.

Du kan i højre side indtaste din e-mailadresse og få mine blogindlæg tilsendt.
Bemærk at du får en mail med emnet "FeedBurner Email Subscriptions" fra noreply+feedproxy@google.com, hvor du skal bekræfte ved at klikke på linket.

Du kan også følge mig på instagram: legoglaering.blogspot.dk - jeg skriver, når der er nyt på bloggen:-)

Friday, February 10, 2017

Syge børn i børnehave

Børnerådet har lavet en undersøgelse, der viser, at over halvdelen af børnene har prøvet at komme syg i børnehave og hver 10. har prøvet det mange gange.
   Undersøgelsen viser desuden, at over halvdelen af børnene mener, at både mor og far har god tid til at være sammen med dem, imens over hver tredje barn siger, at deres forældre ikke har god tid til at være sammen med dem. Forældrenes travlhed gør typisk børnene kede af det, forvirrede og bekymrede. Tæt på en femtedel fortæller, at de aldrig laver noget sjovt sammen med deres forældre.

Særligt det sidste har jeg i forvejen tænkt over på det seneste. F. sad den ene dag ved spisebordet og spurgte, om vi skulle "lave malebog sammen", hvor jeg svarede, at jeg skulle liiiiige have styr på det her mad og de her ting, så kunne vi godt... Men så fejede hun benene fuldstændig væk under mig og gav mig et sug i maven med en bemærkning (som hun helt tydeligt havde tillært sig henne i børnehaven): Du vil aldrig lave det sammen med mig, mor.

... ... Av. Det vil jeg da! Og det gør jeg da!!... Eller synes hun måske ikke det...? Jeg er ikke i tvivl om, at F. synes, vi laver sjove ting sammen - men åbenbart ikke lige malebogs-hygge. Jeg synes, at jeg laver rigtig mange ting og hygger mig meget med F. Oplever hun ikke det samme? Hvornår synes hun mon, det er vigtigst, at jeg laver noget sammen med hende? Det var måske egentlig her, at mine projekt-rugbrød-til-aftensmad-hverdage blev sat helt igang.

Jeg vil anbefale dig som forælder at høre udsendelsen på P1 i linket herunder. Jeg ved godt, at den tager 57 minutter, men du kan tage headset på og gå en god, lang tur, lægge vasketøj sammen eller lave andet praktisk imens. Splittelsen mellem familieliv og arbejdsliv belyses af deltagerne: Tre forældre, en børnepsykolog samt en professor i sociologi. De kommer blandt andet ind på, hvad det har af betydning for barnet at være syg i børnehaven, og hvilket behov det syge barn egentlig har. Børnene bekymrer sig meget om forældrene: Forældrene skændes - en 5-årig har direkte udtalt, at han er et pasningsproblem - han er til ulejlighed, hvem skal passe ham, imens han er syg? Der er i dag et dilemma ift. at svigte sit barn eller svigte på sit arbejde. Det er et godt indspark til samfundsdebatten om sygdom i børnefamilierne kontra arbejdsliv, og der bliver talt om, hvordan de gør i Sverige, hvor der er plads til 60 sygedage om året.

http://www.dr.dk/p1/kejser/kejser-22/

I vores familie har vi heldigvis stor mulighed for at trække på bedsteforældre ved sygdom, men vi har  ikke haft særlig meget behov for det (7-9-13!). Jeg kan godt forstå, at man kan blive presset i en travl hverdag af børnesygdomme.


Kilder:

No comments:

Post a Comment