Børns seksualitet

I efteråret var jeg til forældremøde i F.s institution, hvor seksualvejleder Marlene Quist Simoni holdt oplæg om børns seksualitet. Det kom på et tidspunkt, hvor jeg i forvejen lige havde nået at tænke, at det var et område, som jeg vidste absolut intet om. Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle håndtere situationer, så det passede mig rigtig godt at høre om det.

Min umiddelbare reaktion ved børns seksualitet ville nok have været, at de lige skulle lade være med det... Jeg følte mig til gengæld godt klædt på til opgaven bagefter. Det er nemlig vigtigt, at børn ikke oplever, at det er forkert, at de rører ved sig selv, da de så kan erfare, at det, de føler og gør, er noget forkert. Det kan påvirke deres forhold til egen krop hele livet igennem.

Det var meget brugbart og hun var god til at formidle det faglige ift. børns seksualitet fra de starter i 3-4 års-alderen og helt op til teenageårene, men især også hvordan man som forældre kunne forholde sig til det alt efter barnets alder. Jeg synes, at alle forældre burde høre oplægget, da det giver rigtig god viden til, hvordan man støtter sit barn.

Det aller vigtigste jeg fik med mig den aften var, at børns seksualitet ikke er det samme som voksnes. Vi skal "tage de voksne briller af", hvor det virker forkert, at børnene fx undersøger sig selv. Ud fra børnenes perspektiv er det helt harmløst, og det er nyttig viden alle burde have - især forældre og fagpersoner, der arbejder med børn og unge. Vores reaktioner ift. deres seksualitet har en overraskende stor betydning for deres selvværd, og det kan påvirke dem helt frem i deres voksenliv.

Vi vil så gerne støtte vores børn - og de skal helst gøre som vi siger, og ikke hvad vi selv gør. Der er et øget fokus på kroppen, og hvis man ikke selv er tilfreds og glad for sin krop (hvor mange er egentlig det?), kan det være svært at give sine børn forudsætningerne for at være glade for deres egne kroppe.

Marlene Quist Simoni får min varmeste anbefaling til forældremødet i børnehaverne og skolerne.

Du kan se mere her:

marleneq.dk/

"Den største forudsætning for en sund seksuel udvikling, er at barnet og den unge støttes i opbygningen af et solidt selvværd"

Vinterferien

Der har været stille her på bloggen, fordi vi har holdt vinterferie :-)

Vi startede ud med et dejligt besøg af en god ven og hans søde familie, som vi ikke havde set længe.

Søndag var der gang i den. Virkelig gang i den! Vi mødtes med venner ved indgangen til Leos Legeland, da de åbnede klokken 10. Det var første gang, vi var der, og det var et hit - bestemt ikke sidste gang vi kommer der. Vi var der i fem timer, og børnene havde givet den gas i al den tid, vi var der. Det er et godt sted at få brændt krudt af, og børnene får i hvert fald deres motion, for der var mange børn, der løb rundt med sved på panden. Her bliver den fysiske aktivitet til en leg: Børn opdager ikke, hvor meget de bruger deres krop, selvom de løber, klatre, cykler, spiller bold,... Har man større børn, der har godt af ekstra motion, kan legelandet være en mulighed. Årskortet koster 1500 kr. og det er først 11. gang, det er tjent ind, så hvis man skal have udbytte af det, skulle man tage en tur derind jævnligt. Havde man årskort ville man sikkert også tage derind en hverdag, en dag i weekenden og særligt i ferieperioder - så kunne det også hurtigt blive mange gange på et år. Nogle forældre sad og hyggede sig sammen, en strikkede, andre sad med deres computere og andre sad med en bog, imens deres børn legede. Man kan endda have sig selv godt beskæftiget, imens børnene drøner rundt og hygger sig.

Mandag til onsdag var vi i sommerhus, og det var lækkert at komme hjemmefra og bare være os fire sammen i dejlige omgivelser, hvor vi bare skulle hygge os. Sixten skulle dog arbejde tirsdag og torsdag, og torsdagen tilbragte vi hjemme, hvor vi nød at være hjemme igen og F. fik leget med de ting, som hun havde været afsted fra. Fredag havde jeg pigerne med på bus- og togtur op til mormor og morfar, hvor Sixten kom senere, og vi spiste aftensmad.

Jeg havde for noget tid siden snakket med en pædagog i børnehaven om de glæder, børn har. De vil gerne på tur i bus og tog, og det er ikke altid de samme ting, som vi forestiller os, der ville være det sjoveste at lave i en ferie. Hendes datter var blevet spurgt, hvad hun ville til sommer, og hun ville gerne med toget(!) Jeg havde derfor forestillet mig en rigtig god togtur, hvor vi skulle til mormor og morfar, men det blev ikke helt som forventet. Om det bare ikke lige skulle have været dét tog, eller om vi var det forkerte sted i det, aner jeg ikke. I hvert fald endte vi med at være i en lille gang, hvor barnevognen lige kunne være, F. og jeg sad på gulvet, og så var der ellers mange andre, der stod tæt i den lille gang... Ikke lige hvad jeg havde tænkt, men vi var i det mindste med toget, og da jeg spurgte F. om det var en "mega god eller bare lidt god tur med toget", sagde hun, at den var god. Det var jo heldigvis kun mig, der vidste, at vi skulle have siddet på blå klapsæder, hvor der var masser af plads til barnevognen.

Lørdag slappede vi af, og Sixten og F. hentede mad på Bone's. Før i tiden, når vi skulle hygge os rigtig meget, købte vi gode bøffer og lavede super lækker mad sammen. Nu har vi to børn og er blevet en rigtig take-away-family, når vi bare skal hygge os! Det har absolut sine fordele :-)

I vinterferien var jeg også så heldig at få fire bundter hvide roser af min søde mand helt uden nogen anledning

- og erantis af F. ved sommerhuset ❤

Vinterferien sluttede af med en helt fantastisk, årlig fastelavnsfest hos en fra mødregruppen med F., hvor der var en masse herlige, udklædte børn. F. valgte denne gang at klæde sig ud som prinsesse... ;-)

Fastelavn

Pludselig er der gået et helt år, siden det sidst kom bag på mig, at det var fastelavn (igen)...

Det første år, hvor F gik i dagpleje, fandt vi i sidste sekund ud af, at der skulle afholdes fastelavn. Vi fandt en lyserød tyl-kjole, som vi havde fået med noget andet tøj fra familie. Voila - en prinsesse! (hun var 1 år og opdagede knap nok, at der var udklædning). Da F. var 2 år, havde vi fået udklædning med en tøjpose fra familie, så det gik helt af sig selv. Det heldige er, at vi nu har kostumer til A., så det kan vi bare finde frem, når vi igen overraskes over fastelavn, og kan nøjes med at panikke over et kostume til F. hvert kommende år, det er godt at have nogle traditioner...

F. har langt hår, og det måtte kunne udnyttes ift. hendes udklædning, så jeg havde først forestillet mig, at hun kunne være Ida fra Emil fra Lønneberg eller Motor-Mille. Min bedre halvdel mente absolut ikke, at hun skulle være Ida, så det blev Motor-Mille, men vi havde hverken blå heldragt eller briller. I sidste weekend foreslog hende i min mødregruppe, at hun jo kunne være Pippi ift. fletningerne, og det gav rigtig god mening. For det måtte jeg kunne sammensætte med hendes tøj, hun havde i forvejen. Det er tydeligvis ikke mig, der får hjulene til at køre rundt for dem, der forhandler børnekostumer. 

En hurtig Google-søgning viser forskellige outfits for Pippi, så jeg gik efter stilen (i den eksisterende garderobe) og ikke forklædet...

Den lilla Hr. Nilsson dukkede op blandt babylegetøjet, og det var faktisk ret smart, at han kunne sættes fast på en knap, så han ikke smuttede nogen steder.

Ja ja, det kan da godt være, det ikke lige er magen til Pippis tøj, og hun har heller ikke orange hår eller ståltråd i fletningerne. Men kan de 10%, der er klædt ud som Elsa, måske få ting til at fryse til is, når de rører ved det? I don't think so! (Så fik jeg lige retfærdiggjort vores udklædning på bedste børnehavemanér...)

Jeg er træt af alt det Frost-halløj og tilsvarende ting og sager, børnene forelsker sig i, fordi alle de andre har det. F. fik i adventsgave et sæt tøj til barnedåb, og da jeg ser hendes tamme blik i øjnene, da hun kigger på det (det er jo hverken lilla eller grøn), hører jeg mig selv hurtigt udbryde "eeeej! Det er jo en ELSA-lyseblå-kjole!" Og hvad gør pigen? Hun lyser op og synes, det er flot. Det er lidt irriterende, at det faktisk havde den ønskede virkning. Men hvad havde jeg regnet med? Mit idol var Pocahontas - og ja i den betydning, at jeg ville "være Pocahontas, når jeg bliver stor!" Æblet falder sgu ikke langt fra stammen. Min mormor kom en dag på besøg, og ser jeg sidder inde imellem to bjælker - hvad jeg laver? "Jeg leger Pocahontas". Det så sådan ud:

Vi har en trøje med Elsa på, som vi har fået fra venner, hvis datter er vokset ud af det. Det ændrer da lige morgenscenariet fuldstændig, at hun får den på. Har barnet overhovedet set filmen? Nej. Hun er hoppet med på bølgen i børnehaven, og så har hun set youtube-klip, som hun synger med på: "Met it go - met it goooooo!".

Til fastelavn i børnehaven igår sad tre kjole-piger på række, da vi kom. F. kiggede bare mut på dem. Øv. Det var helt tydeligt, at hendes ønske, om også at være Elsa, var større end mit behov for, at hun netop ikke skulle have sådan noget på. Det er sikkert sidste år, jeg bestemmer udklædningen. Men hun var i det mindste tilfreds med at have to forskellige strømper på.

Jeg har en kollega, der fortalte, at hendes børn ikke skal gå rundt og rasle - hun ser det som tiggeri, og det skulle hendes børn ikke. Den tankegang kan jeg sagtens følge, og jeg kan egentlig godt lide, at fastelavn handler om udklædningsfesterne.

I det nordjyske holder vi vinterferie i uge 8, og den blev naturligvis skudt igang med den obligatoriske, ugentlige risengrød!

God weekend derude :-) 

Kh Louise aka. Pocahontas

Nem hverdagsmad #2

Når man har haft en lang dag i børnehave, er det godt at komme hjem og få sin livret. Livretten er risengrød. Vi spiser meget ofte risengrød. Det er nemt at lave, så det er blevet en af vores "nemme hverdagsretter". Sixten er egentlig ikke så vild med risengrød, men der kommer åbenbart et tidspunkt, hvor det bare skal være nemt, og man kan se det gode i, at barnet spiser løs, og derfor bliver mæt og træt efterfølgende.

Igår skulle vi have risengrød, og jeg leder efter grødris. Jeg havde nemlig købt et kæmpe lager til vores enorme forbrug. Det viser sig, at vi har brugt samtlige pakker på rekordtid, og min ammehjerne går (endnu mere) i stå. Sixten kan vist se, hvordan det hele lige kortslutter på min øverste etage, og siger, at han finder på noget. Så det gør han da bare lige og tryller omelet frem. Heldigvis var det ikke én af de uger, hvor vores køleskab er fuldstændig tomt.

F. er hårdt ramt af forkølelse og efter en tur på biblioteket med børnehaven igår og fastelavnsfest imorgen, trængte hun til en dag hjemme i dag. Hun havde lyst til leverpostejsmadder og peberfrugt i eftermiddags, så det fik hun en masse af. Sixten så derfor ikke nogen grund til, at vi skulle have risengrød til aftensmad, hvilket han jo havde fuldstændig ret i. Så vi skulle have noget andet... Han foreslog rugbrød. For det har jeg jo ikke levet af i virkelig lang tid og fået til minimum ét måltid om dagen de sidste uger. Vi skulle derfor have mad fra Fandanko! Det er så lækkert, og dét kan man da kalde nem hverdagsmad! F. faldt i søvn i bilen på vej derned og var lige til at bære i seng, og A. var i mellemtiden faldet i søvn i mine arme. Så var der lige pludselig spontan, kærestemiddag på en helt almindelig torsdag - ja tak. God lille-fredag til jer derude :-)

Madkundskab

Det er lige før, jeg kunne blive lidt sentimental over pasta med ketchup! For snart otte år siden så min aftensmad meget ofte sådan ud, da jeg boede på Vilhelm Kiers Kollegium i Århus:

Når jeg ikke gad at skulle til at koge pasta (for det er jo virkelig krævende...) og var træt af rugbrød, var det ikke sjældent, den stod på havregryn med mælk (jep, også til aftensmad). Skulle jeg lave mad til andre, stod den på Knorr lasagne, som var mit mesterværk.

Sixten og jeg mødte hinanden gennem fælles venner til karneval i maj. Du tænker sikkert (som alle andre med beskidt tankegang) hæhæhæhæ! - men nej, ikke på dén måde til karneval. Vi blev begge studenter den sommer, og jeg flyttede så fra Hjørring til Århus for at starte på Handelshøjskolen, hvilket jeg hurtigt fandt ud af, jeg ikke lige skulle. Sixten blev inviteret til kærestemiddag på kollegiet, og jeg havde gjort mig ekstra umage - faktisk helt ekstraordinært umage. Menuen stod på ovnkartofler (den færdige af slagsen fra køledisken), "Jensens favoritsauce" (blandes med fløde i en gryde og varmes op) samt en hakkedreng. Sikke et koordineringsarbejde. Jeg var rigtig godt tilfreds med resultatet, og med denne ret måtte jeg da virkelig være et catch. Jeg havde i hvert fald sørget for, at hakkebøfferne ikke blev for røde, der er jo noget med at kød skal gennemsteges... Sixten sagde ikke noget, men han havde tilsyneladende fået kvalt hakkebøffen og nok skyllet den så godt som muligt ned med sovs, samtidig med han nyforelsket gav mig kompliment for mine kokke-egenskaber. Der gik faktisk nogle år, før jeg hørte, at han aldrig nogensinde har fået en så tør og voldsomt overstegt bøf - og at ovnkartoflerne desuden var slatne og ikke havde fået nok tid i ovnen.

I dag ser det helt anderledes ud. Vi kan lide at lave god mad og gøre noget ekstra ud af det, når tiden og overskuddet er til det. Lige for tiden sætter jeg stor pris på, at maden er nem og hurtig at tilberede samt let at få ryddet væk. Sixten og jeg kan godt lide salater, og jeg forsøger derfor at lave en lille samling af opskrifter inde i mit hoved, som jeg ved er rigtig gode og som er nemme at finde, for jeg kan hurtigt bruge al for lang tid på at finde opskrifter og få handlet ind.

Jeg er særligt glad for bogen "Super 5:2" af Louise Bruun & Jerk W. Langer. Selvom jeg overhovedet ikke bruger kuren, er der bare nogle gode, sunde opskrifter, der ofte heller ikke er særlig avancerede at tilberede, men som smager rigtig godt. Når jeg laver salater tager jeg grøntsagerne fra til F. så det ikke er blandet sammen, så er sandsynligheden i hvert fald større for, at hun vil spise noget af det.

Vi har salat til et par dage ad gangen, og ellers spiser jeg det til frokost med eksempelvis en skive ristet rugbrød, aioli, hjertesalat og et æg. Det ville også være en super god og nem aftensmad, og salaten kunne være lavet aftenen i forvejen. Salaten er fra "Super 5:2" og en af mine favoritter. Sixten synes også om den, men vi har vist fået den liiiidt for mange gange, så nu må jeg finde nogle flere at variere med ;-)

Om at tage og give tid

For ikke så længe siden, da vi var på besøg til eftermiddagskaffe, hvor børnene kunne lege, sagde Sixten, at nu var det snart forår. Han havde slet ikke været nede i sine forældres værksted og få lavet motorcyklen klar endnu, og det nåede han sikkert ikke. Jeg ved, at det er noget, han gerne vil, og at det egentlig ville irritere ham, hvis han ikke fik det gjort, og tiden bare smuttede fra ham. Så jeg sagde med det samme: "Det kan du bare gøre... Du kan bare gøre det!" Jeg nåede vist knap nok at sige, at han bare kunne tage sig tiden til det, før det kom:

"Ååååh, Louise, det er så irriterende - det kan man bare gøre, det handler om at prioritere... Den der løbetur, jeg skulle på, er jeg slet ikke kommet på endnu, og jeg ved slet ikke, hvornår jeg lige skal få tid til det!"

Jeg blev egentlig helt overrasket, men der er vist mange, der kan genkende, at der er for lidt timer i døgnet ;-) Men ja - det gør det faktisk. Det handler om at prioritere, og det handler om dagligt at lave #30minutterformig.

Jeg vil så gerne lære at spille klaver. Det står bare dér og minder mig dagligt om, at jeg godt kunne tænke mig det, og at jeg ikke får det gjort. Den ene dag stod jeg bare og kiggede på det og tænkte, at det var ærgerligt, at jeg aldrig fik det gjort. Egentlig også skørt når det jo er lige dér, og jeg stod ved det. Så jeg satte mig ned i 30 minutter den dag, og det var rart.

De 30 minutter kan også være løbeturen. Jeg kan selv kun løbe i 15 minutter, så 30 minutter kunne for mit vedkommende være inklusiv omklædning og udstrækning! Kan du ikke finde tiden til at komme i fitnesscenter? Så sæt tiden af til det. Vælg den nemme løsning den dag og lad være med at ordne vasketøjet og lav nem aftensmad. :-)
   Har du sammenlevende og er der børn? Giv pladsen til hinanden - og det er sikkert mor, der skal give slip. Det er måske ikke engang 30 minutter, og når man ser helt objektivt på det, er det egentlig fjollet, at du ikke kan finde tiden til det. Huset er ikke eksploderet, inden du er tilbage igen - og endda med mere energi, hvor du ikke går kold og bare er træt, for du har lige gjort noget for dig selv, og det lader dig op.

I lørdags sendte jeg Sixten og F. afsted til farmor og farfar, hvor farmor hyggede med F. og kælk i snevejret, og mændene fik hygget sig i værksted og lavet motorcykel. Sixten syntes, det var hyggeligt, hvis jeg var taget med, men jeg havde lyst til at være alene hjemme med A. og få besøg af min dejlige veninde - det lader nemlig mig op ❤
   Søndag tog jeg ungerne med ud til én fra den "gamle mødregruppe", så de to tøser på tre år kunne lege hele dagen, og mødrene kunne snakke om hverdagslivet med to børn. Imens fik Sixten spillet PlayStation en hel dag. Han har nemlig fået den i julegave og troede, at han aldrig fik tid til at spille.

På en weekend fik jeg mig lige en glad og tilfreds mand, der næsten er færdig med sin motorcykel, og der har fået "nørdet igennem". Jeg har fået venindetid. Det har været en rigtig god weekend, og vi plejer egentlig sjældent at gøre ting hver for sig. Mon det er derfor, at han pludselig gav sig og godt ville spille et spil med mig om mandagen. Jeg elsker brætspil, da det er tid sammen på en hel anden måde, og det tror jeg også, at vi trængte til.
   Tid til mig og tid sammen med dig. I dén rækkefølge - for så mærker man lige sig selv, og så handler tiden sammen ikke om hverdagens logistik, for så har vi også oplevet noget, som vi kan tale om og grine sammen. Det giver en god stemning i hjemmet, og det er også godt for vores børn.

Det er ikke sikkert, at man forstår den andens behov. Sådan er det i hvert fald hos os, og det ville også være mærkeligt, at den, man havde fundet sammen med, havde de samme behov som én selv. Det er bare vigtigt, at man respekterer det og giver hinanden pladsen til det - det er i hvert fald lækkert at få tiden til det, man godt kunne tænke sig. Sixten har brug for tid til at koble fuldstændig af, og jeg har brug for, at han giver mig opmærksomhed, og det kan faktisk klares med en kop kaffe om morgenen + venindetid ind imellem.

Billedet, der hænger over klaveret, er en bryllupsgave fra vores søde naboer, da vi boede i lejlighed. Det er lavet helt specielt til os, og jeg er super glad for det. Sixten med hans motorcykel og mig med mine kjoler.



... Når det ikke er mørkt klokken 20, kunne jeg godt tænke mig at løbe en tur om aftenen, efter F. var lagt i seng. Det har jeg tænkt mig at sætte tid af til. Vil du være med? :-)

Syge børn i børnehave

Børnerådet har lavet en undersøgelse, der viser, at over halvdelen af børnene har prøvet at komme syg i børnehave og hver 10. har prøvet det mange gange.
   Undersøgelsen viser desuden, at over halvdelen af børnene mener, at både mor og far har god tid til at være sammen med dem, imens over hver tredje barn siger, at deres forældre ikke har god tid til at være sammen med dem. Forældrenes travlhed gør typisk børnene kede af det, forvirrede og bekymrede. Tæt på en femtedel fortæller, at de aldrig laver noget sjovt sammen med deres forældre.

Særligt det sidste har jeg i forvejen tænkt over på det seneste. F. sad den ene dag ved spisebordet og spurgte, om vi skulle "lave malebog sammen", hvor jeg svarede, at jeg skulle liiiiige have styr på det her mad og de her ting, så kunne vi godt... Men så fejede hun benene fuldstændig væk under mig og gav mig et sug i maven med en bemærkning (som hun helt tydeligt havde tillært sig henne i børnehaven): Du vil aldrig lave det sammen med mig, mor.

... ... Av. Det vil jeg da! Og det gør jeg da!!... Eller synes hun måske ikke det...? Jeg er ikke i tvivl om, at F. synes, vi laver sjove ting sammen - men åbenbart ikke lige malebogs-hygge. Jeg synes, at jeg laver rigtig mange ting og hygger mig meget med F. Oplever hun ikke det samme? Hvornår synes hun mon, det er vigtigst, at jeg laver noget sammen med hende? Det var måske egentlig her, at mine projekt-rugbrød-til-aftensmad-hverdage blev sat helt igang.

Jeg vil anbefale dig som forælder at høre udsendelsen på P1 i linket herunder. Jeg ved godt, at den tager 57 minutter, men du kan tage headset på og gå en god, lang tur, lægge vasketøj sammen eller lave andet praktisk imens. Splittelsen mellem familieliv og arbejdsliv belyses af deltagerne: Tre forældre, en børnepsykolog samt en professor i sociologi. De kommer blandt andet ind på, hvad det har af betydning for barnet at være syg i børnehaven, og hvilket behov det syge barn egentlig har. Børnene bekymrer sig meget om forældrene: Forældrene skændes - en 5-årig har direkte udtalt, at han er et pasningsproblem - han er til ulejlighed, hvem skal passe ham, imens han er syg? Der er i dag et dilemma ift. at svigte sit barn eller svigte på sit arbejde. Det er et godt indspark til samfundsdebatten om sygdom i børnefamilierne kontra arbejdsliv, og der bliver talt om, hvordan de gør i Sverige, hvor der er plads til 60 sygedage om året.

http://www.dr.dk/p1/kejser/kejser-22/

I vores familie har vi heldigvis stor mulighed for at trække på bedsteforældre ved sygdom, men vi har  ikke haft særlig meget behov for det (7-9-13!). Jeg kan godt forstå, at man kan blive presset i en travl hverdag af børnesygdomme.

Kilder:

• http://www.boerneraadet.dk/nyheder/nyheder-2017/mange-boern-kommer-i-boernehave,-selvom-de-er-syge
• Børnerådets undersøgelse: http://www.boerneraadet.dk/media/203179/BRD_Boerneindblik_Familie-og-arbejdsliv_FINAL.pdf

Mødregruppe

I dag har jeg haft besøg af mødregruppen. Jeg var så heldig, at det skulle være hos mig, så jeg skulle ikke ud med fuld oppakning og barnevogn i snevejret ;-)
Jeg er helt vild med den måde, vi er sammen på: Dén, der lægger hus til, sørger kun for kaffe og de øvrige ting som brød, pålæg, juice og kage har de andre med. Det gør, at man ikke står i kaos, hvis den lille ikke lige er med på, at der skal bages boller og alt muligt andet. Vi mødes en gang om ugen fra klokken 10 til 12. Det er dejlig uforpligtende, og man kan stadig nå andre ting i løbet af dagen - eller bare nå at lade op før storebror/søster kommer hjem om eftermiddagen. I den mødregruppe jeg er i med F., var vi under barslen altid sammen en hel dag hver uge. Det er skønt at have en mødregruppe at dele stort og småt med. Jeg tror, at man med sit første barn har et andet, større behov for at støtte hinanden i gruppen i forhold til de udfordringer, man står overfor: Hvad kan man tillade sig at sige fra overfor, og hvilke bekymringer man ellers gør sig i forhold til barnets trivsel. Med det næste barn handler det for mig mere om, hvordan familielivet kommer til at hænge sammen i hverdagen og emner som fx selvstændighedsalderen/trodsalderen med de større søskende.

#30minutterformig

Barselstid = venindetid ❤

Livet på barsel har på det seneste budt på mange aftaler med gode veninder. I den almindelige hverdag flyver tiden afsted, og der kan hurtigt gå lang tid, før jeg får set nogle veninder. Heldigvis er der de veninder, som man pludselig ikke har set i et halvt år - og når man så ses igen, er det ligeså naturligt, som dengang man så hinanden til dagligt :-)

Det er lækkert at få besøg af en god veninde til en kop kaffe en hverdagsaften efter F. sover. Der er bare et andet overskud til at følge med i deres hverdag lige nu. Den ene dag var der én, der undskyldte, at hun læssede af på mig - men det var simpelthen så skønt! Bring it on... Jeg nyder at være på barsel, men det er også skønt at fodre mentaliteten med andet end gylp og bleskift :-)

Jeg har lige givet et råd videre, jeg selv fik for nogle år siden: Brug 30 minutter hver dag på at gøre noget godt for dig selv. Man kan hurtigt glemme sig selv i en travl hverdag, hvor der kan være for lidt timer i døgnet. For mit vedkommende er min "alenetid" pt, når jeg er gået kold og sover om aftenen efter en dag med oprydning, rengøring, indkøb, tøjvask, bleskift, hente/bringe til børnehave, etc... Jeg har derfor taget udfordringen op - og jeg startede igår. Sixten og F. var taget i City Syd, A. sov i barnevognen. Jeg lod rod være rod og lavede mig en kop kaffe og et fodbad og fandt magasiner frem, som min søde svigerinde havde givet mig for lang tid siden, som jeg kunne hygge mig med, når jeg skulle på barsel. Øh... Ja, det sætter jeg tid af til fra nu af ;-)

Skab overskud til andre ved at give dig selv det. Børn har brug for voksne rollemodeller, og hvis vi vil give børn selvværd og lære dem at hvile i sig selv, skal vi huske at vise dem, at vi også gør det selv.

Vil du lege med på instagram? #30minutterformig - jeg glæder mig til at blive inspireret ;-)

Kender du én, der også skal huske sig selv? (Eller kender du mon nogen, der ikke kunne bruge en påmindelse...?) Du kan tage det som en udfordring. Der er 24 timer, hvoraf du skal finde 30 minutter til at gøre noget for dig selv alene.

Nem hverdagsmad #1

Jeg er efterhånden blevet ret vild med at aftensmaden er både hurtig at lave og let at rydde væk. Det giver mere tid til nærvær i hverdagene om eftermiddagen og aftenen,  når tilberedningen er hurtig, og opvasken er minimal. Det gør at vi (næsten altid) skipper ulvetimen hos os. Derfor er jeg også blevet stor fan af rugbrød i hverdagen. Jeg er den eneste, der ikke får varm mad til frokost, og jeg kan sagtens leve af rugbrød langt hen ad vejen. Når aftensmaden skal være så let, kan man også nemmere falde over nedsatte varer pga udløbsdato og ændre på menuen :-)
Sixten var vist godt tilfreds med carpaccio i stedet for rugbrød den ene aften. Jeg fik ristet rugbrød med pesto, hjertesalat og varmrøget laks. Det er også en god måde at sørge for at få fisk, hvilket jeg ellers desværre ikke er så god til at få i løbet af ugen.

Desuden kunne der med de samme ingredienser + et flûte hurtigt blive til en laksesandwich til frokost en af de øvrige dage i ugen.

Denne blog kommer ikke til at handle en masse om mad, men jeg vil løbende afprøve nemme hverdagsløsninger, som jeg håber vil være anbefalelsesværdige.

God fredag derude :-)

Om børn, der hjælper til i hjemmet + anbefaling af opskrift på boller :-)

For noget tid siden læste jeg om en kvinde, hvis barn lavede huslige pligter. Han var ikke særlig gammel, men det gik på, at han ordnede vasketøj - og det havde udløst et ramaskrig. Mere fik jeg ikke med mig derfra, før jeg var videre... Det kan nemlig være et ømtåleligt emne, for det handler i bund og grund om, hvad man selv er til, og hvordan man vil gøre i sin egen familie. Det kan hurtigt blive mudderkast, for det er jo ens egen holdning mod andres - og for mig handler det om, hvad man lægger i det. De forældre, der vælger, at børnene skal hjælpe til, betragter det nok (forhåbentlig) ikke som slaveri.

I vores hjem ønsker vi, at vores børn skal hjælpe til, og at det skal være naturligt for dem. Når de bliver store vil der måske endda være huslige pligter, de har ansvar for. Ideelt synes jeg, at det vil være lækkert, hvis de huslige ting ikke er pligter, der bare skal overstås. Jeg er selv et rodehoved og øver mig på at få de kedelige ting ordnet, så det ikke pludselig stiger os over hovedet ;-) Familien må godt være et fællesskab, hvor vi alle må yde lidt til det, men også hvor vi hjælper hinanden og kan hygge os sammen, imens vi ordner hverdagens ting og sager. Børn skal have lov til at være børn, men det tror jeg godt, de kan være, selvom de er med til huslige ting. Jeg vil hellere lave mad sammen med F., end at hun sidder plantet i sofaen foran Ramasjang, imens jeg får overstået madlavningen i en fart. Det kan endda ende med at blive kvalitetstid, hvor man griner og hygger sig sammen. Vi tvinger ikke børnene til at være med - er de trætte og bare trænger til at sidde foran fjernsynet, når de kommer hjem om eftermiddagen, gør de det.

Som udgangspunkt vil børn gerne lære, og hvis de synes, det er sjovt, går det hele let som en leg. Jeg kan også godt selv lide, at der går leg i den ;-)

Flere gæster har undret sig over, hvorfor vores bestik vender, som det gør i skuffen. Da F. var to år, ville hun gerne hjælpe med at tømme opvaskemaskinen, og hun kunne ikke se, hvad der var hvad, når de vendte almindeligt. Efter hun kunne se, hvordan det skulle vende, ville hun hellere end gerne være med til at tømme opvaskemaskinen. Det var desuden en god alder ift. at hun kunne kategorisere ting. Nu er det sjældent, at det er interessant at lægge bestik på plads, men det vender stadig sådan, så hun kan gøre det, når lysten melder sig til at gøre det sammen med mig :-) Hun er også begejstret for rengøring (hvor hun har det fra, ved jeg ikke!). Skal der tørres støv af, vil hun også gerne have en klud og gå rundt og tørre af. Rengøring bliver ikke (nær så træls) at skulle ordne, når man gør det sammen.

Til sidst vil jeg lige slå et slag for mit nye tørrestativ! På siden er der plads til at hænge strømper - og udover at det er smart/tidsbesparende, at de ikke skal hænges til tørre med klemmer, så var det meget indbydende til leg! F. var helt med på idéen, da hun skulle gå hen og hive to ens strømper af, som jeg skulle sætte sammen, og hun til sidst skulle kaste over i vasketøjskurven. Hun brølede mååååååål!!, når hun ramte i kurven, og skraldgrinede, når den ikke ramte i, og løb for at hente strømperne tilbage for så at kaste igen. Det tog ikke meget mere end 5 minutter, jeg fik lagt det andet tøj sammen samtidig, vi fik grinet og hygget os, og jeg fik vasketøjet af vejen. Hvem skulle nogensinde tro, at vasketøj ville være sjovt.... :-)

 Hvad kan dine børn lide at hjælpe med i hjemmet? :-)


Sixten fik den idé, at han ville have morgenbrød med på arbejde imorgen. Jeg var ikke et sekund i tvivl om, hvilke boller jeg ville bage - der var nemlig én i min nye mødregruppe, der havde bagt disse lækre, luftige boller i sidste uge. Jeg havde heldigvis alt i huset på nær birkes, som jeg har udeladt. De er overraskende nemme og hurtige at lave (+ 3 timers hævning). Så de kan varmt anbefales :-)

http://anneauchocolat.dk/broed/boller-med-hoerfroe-sesam-og-birkes/