"Hvorfor er det vigtigt at være kreativ? Det er det af mange grunde: Det er vigtigt at være kreativ, fordi den, der er kreativ, forholder sig åbent til sin omverden. Det kreative menneske er et spændende menneske. Den kreative borger er åben for andre muligheder" (Lars Qvortrup)
I min professionsbacheloropgave, som det så fint hedder, skrev jeg blandt andet om kreativitet.
Der er en ambivalens i forhold til, at der i vores samfund er en forespørgsel på kreativitet og innovation, samtidig med at vi i folkeskolen forstærker vores fokus på test og resultater (den debat vil jeg ikke gå nærmere ind i her).
Der kan være en forestilling om, at skolen nedbryder kreativitet, men det kan også sættes i perspektiv til, at kreativitet betragtes som et barnligt karaktertræk.
"Den svenske kreativitetsforsker Levin [...] fremhæver den opfattelse, at børn er særlig kreative omkring 10-års-alderen og generelt i perioden fra 6 år til 12 år. Her besidder de stor forestillingsevne og fantasi og er endnu ikke begrænset af tanken om nødvendigheden af at indordne sig. Det er Levins pointe, at mange herefter vil tilpasse sig og blive 'ordinære' voksne" (Lene Tanggaard)
I en klasse på mellemtrinet (4.-6. klasse) vil underviseren sandsynligvis kunne komme ind og råbe "Vil I???", hvortil eleverne vil springe op og juble "jaaaa!!" uden overhovedet at vide, hvad de ville være med til... De har så absolut ja-hatten på og vil gerne i denne alder. Hvordan undgår man at kvæle den lyst, det drive og den kreativitet, når børnene bliver unge mennesker?
Ifølge Lene Tanggaard, der er professor og forsker i kreativitet og læring, er der tre elementer, der opdyrker evnen til at mestre kreativitet:
- Fordybelse i traditioner og fag
- Fuskeri og eksperimenterende læring
- Modstand fra det materiale, der arbejdes med
Helt kort fortalt:
Fordybelse: Ofte forbinder man kreativitet med noget nyt, men det nye udspringer oftest af noget allerede eksisterende - det vil sige, at når børn øver sig eksempelvis i at male efter noget andet/kopiere er det egentlig en del af grundlaget for at kunne være kreativ. Før i tiden anså man kreative mennesker som nogle (nærmest guddommeligt) udvalgte få. Kreativitet udspringer altså fra noget allerede eksisterende, noget man i forvejen kan.
Fuskeri: Eksperimenter, leg og udforskning fremmer kreativitet. Kreativitet opstår ofte, når man får lejlighed til at eksperimentere med det, man allerede har haft fordybelse i. Det er her vigtigt, at der er adgang til at kunne fuske.
Modstand: Det er lidt mere abstrakt end de to øvrige punkter. Vi kan ville noget med det materiale, vi arbejder med - eller det kan ville noget med os. Det kan invitere til at blive behandlet på en særlig måde og/eller yde modstand i kreativitetsprocessen.
Et meget lille, konkret eksempel for at sætte ovenstående i perspektiv:
William på 5 år har længe malet monstre. Det gør han hver gang, han tegner og maler både hjemme og i børnehaven (fordybelse). I børnehavens værksted ser han op fra sit maleri og får pludselig øje på kassen med pailletter og knapper - og får en idé: Han kan lime dem på og bruge dem til eksempelvis monsterets øjne (han er igang med at eksperimentere, fuske). William kommer undervejs til at spilde limen - den rammer hans maleri, og han ser sig derfor nødsaget til at putte flere pailletter på, end han først havde tænkt sig. Han opdager hen ad vejen, at han kan udvide sin spildte limklat og bruge det som en meteorregn (det går hans storebror nemlig meget op i, og det synes han også selv virker interessant). (Modstand: Den spildte klat lim, der indbyder til at "tænke ud af boksen").
Børn eksperimenterer og fusker meget oftere, end man egentlig lige bemærker. Ser du det på vej ud af døren (og ser William, at du så det)? Er det en overspringshandling barnet laver, og jaja, den er flot skat, eller når du at se den skæve, sjove idé, som det faktisk var? :-)
I vinterferien var vi i sommerhus, og der er en anden tid og ro. F. byggede med lego (som hun faktisk aldrig gider derhjemme), og det startede med at være et tårn. Pludselig var det en skyder, og det er i hvert fald helt sikkert, at hun imiterede drengenes byggeri i børnehaven.
Jeg vil i senere blogindlæg komme nærmere ind på, hvordan man helt konkret med udgangspunkt i denne viden kan styrke børns forudsætninger for kreativitet. Jeg håber, du har lyst til at følge med og får nogle gode idéer, som du selv kan afprøve :-)
God weekend derude!
Kh Louise
Kilder:
Lars Qvortrup: "Kreativitet som vidensform og resurse". KvaN, tidsskrift for læreruddannelse og skole, vol. 76/2006 (citat fra side 28)
Lene Tanggaard: "Fornyelsens kunst - At skabe kreativitet i skolen". Akademisk Forlag. Professions|Serien. 2010 (citat fra side 20)