Når 3 bliver til 4

Når familien får vokseværk bliver hverdagen igen helt anderledes.

F. er tre år og kunne ikke have været mere parat til at skulle være storesøster. Hun elsker at lege med dukker og er også vældig glad for sin lillesøster - selvom hun godt kunne tænke sig, at vi snart fik en "rigtig baby". Måske havde hun troet, at lillesøsteren ville have opført sig som en dukke; blive puttet når man ville det, få sutteflaske, puttet i dukkevogn og blive dér, indtil man synes, man ville lege med den igen.

Jeg tror allerede, at F. har en fornemmelse af, at vi altid har været fire. Vi havde gjort en del for at forebygge jalousi, og det er gået over al forventning. Der er kun kys og kram til lillesøster, "du er min bedste ven" og "jeg ææælsker dig!". Det er lige til at smelte over.❤

Når der kommer familieforøgelse, er det væsentligt, at man tænker over, hvilke behov det ældste barn har. Den lille baby vil helt naturligt få meget opmærksomhed, og det kan være udfordrende, at få det ældste barn til at føle sig set midt i det hele, hvis man ikke gør sig bevidst om det.

Det kan have stor betydning, hvordan I taler om og med hinanden: "Ella, jeg kan ikke hjælpe dig, lillebror græder." Man kan nemt komme til at give jalousi grobund. Man er jo nødt til at opfylde babys basale behov, men den ældste behøver ikke at inddrages deri. Jeg har fx holdt den meget ved mig selv; at man skulle ikke lige spille blokfløjte nu, for det larmer for meget for mig. Det har haft en rigtig god effekt - endda så god, at jeg har været dén, der skulle afreageres på ift. de nye omstændigheder, og det er helt okay.

Der kommer også et tidspunkt, hvor baby pludselig hele tiden hænger fast i håret på dén, der lige er i nærheden. I situationen kan det sikkert give mening, at man kommer til at sige, at han er dum, når han gør det eller han er ikke sød, det er træls han gør det - i bedste mening for at anerkende det ældste barns følelser/oplevelse. Men hvorfor fik han fat i håret? Hvis han er 3-4 måneder gammel, kan han jo ikke springe op og hægte sig fast i håret. Er det fordi storesøster/-bror ville kysse og kramme? Det er jo fantastisk og hjertevarmende, og det har et godt udgangspunkt for, at de danner gode relationer til hinanden. Det har endda flere fordele, hvis man tager den positive vinkel. Kan storesøsters hår sættes med hårklemmer/elastik? "Han er jo bare en baby, han ved ikke endnu at man ikke må det, men vi kan gøre sådan her, så han ikke kan få fat i det, imens han får kys og kram". Det ældste barn får også god læring ift. at møde andre åbent og rummeligt, selvom andre gør noget uhensigtsmæssigt. Vil den ældste ligge sammen og læse bog, kan baby få en bamse at holde ved, så der ikke bliver hevet i hår, tøj osv., imens de kan hygge sig.

I weekenden når A. er lagt ud i barnevognen har F. og jeg holdt fest og danset i stuen. Ikke for at fejre at A. var ude og sove, men fordi F. elsker musik og at danse. Så har vi skruet op og fjollet, og jeg kan mærke på hende, at det er kvalitetstid for hende og fuldstændig på hendes præmisser. Jeg har tænkt på, at hvis ens andet barn havde kolik eller ikke sov godt, ville det være svært at få givet det ældste barn den udelte opmærksomhed. Så må det være noget koordinering, hvor der bliver gået tur med barnevogn, imens man laver noget med den ældste. Hvis man da ikke selv, havde brug for et break. Når 3 bliver til 4, er der jo også to andre. Jeg har tidligere skrevet om tid til dig, mig og os, som du kan se HER.

Jeg kan ellers anbefale at have en plads på børneværelset, hvor man kan amme, imens man kan have prinsessekrone på og bare var til stede. Jeg kunne pludselig se min egen mulighed for også at slappe af, så jeg hentede en kop kaffe, satte mig godt til rette med en baby, der faldt til ro og en 3-årig, der bare gik og legede og havde brug for fysisk, stille tilstedeværelse.

For noget tid siden prøvede A. sin stemme virkelig meget af - hele dagen og flere dage i træk råbte hun og lavede skriglyde, fordi det var spændende og sjovt. Vi havde lige haft fokus på "stillestemme"/"indestemme" (dvs. netop ikke råbe), og nu havde vi så en baby, der gjorde det... "Mor, hun råber". "Ja. Det gør hun godt nok... Hun ved slet ikke endnu, hvordan man taler med stille-stemme".

Jeg har før hørt nogen sige, at "Åh, det er SÅ træls, at han råber". Da jeg selv var ved at blive lidt småtosset af det høje lydniveau, prøvede jeg noget, som jeg faktisk syntes virkede. Hun havde nemlig tydeligvis fået mange skingre lyde og meget høje toner helt på plads i sit repertoire... Så jeg talte meget stille, og prøvede at opmuntre hende til det. Hun forsøgte, men det var svært - og det var nok ikke den næste udfordring at kunne tale med en lav stemme. I stedet gik vi over til at øve os i mmmmor - og tanken om at det lille ord en dag, kommer ud af den lille mund er jo helt fantastisk.