Jeg håber, du har lyst til at følge med på bloggen.

Du kan i højre side indtaste din e-mailadresse og få mine blogindlæg tilsendt.
Bemærk at du får en mail med emnet "FeedBurner Email Subscriptions" fra noreply+feedproxy@google.com, hvor du skal bekræfte ved at klikke på linket.

Du kan også følge mig på instagram: legoglaering.blogspot.dk - jeg skriver, når der er nyt på bloggen:-)

Thursday, February 9, 2017

Mødregruppe


I dag har jeg haft besøg af mødregruppen. Jeg var så heldig, at det skulle være hos mig, så jeg skulle ikke ud med fuld oppakning og barnevogn i snevejret ;-)
Jeg er helt vild med den måde, vi er sammen på: Dén, der lægger hus til, sørger kun for kaffe og de øvrige ting som brød, pålæg, juice og kage har de andre med. Det gør, at man ikke står i kaos, hvis den lille ikke lige er med på, at der skal bages boller og alt muligt andet. Vi mødes en gang om ugen fra klokken 10 til 12. Det er dejlig uforpligtende, og man kan stadig nå andre ting i løbet af dagen - eller bare nå at lade op før storebror/søster kommer hjem om eftermiddagen. I den mødregruppe jeg er i med F., var vi under barslen altid sammen en hel dag hver uge. Det er skønt at have en mødregruppe at dele stort og småt med. Jeg tror, at man med sit første barn har et andet, større behov for at støtte hinanden i gruppen i forhold til de udfordringer, man står overfor: Hvad kan man tillade sig at sige fra overfor, og hvilke bekymringer man ellers gør sig i forhold til barnets trivsel. Med det næste barn handler det for mig mere om, hvordan familielivet kommer til at hænge sammen i hverdagen og emner som fx selvstændighedsalderen/trodsalderen med de større søskende.

No comments:

Post a Comment