Jeg håber, du har lyst til at følge med på bloggen.

Du kan i højre side indtaste din e-mailadresse og få mine blogindlæg tilsendt.
Bemærk at du får en mail med emnet "FeedBurner Email Subscriptions" fra noreply+feedproxy@google.com, hvor du skal bekræfte ved at klikke på linket.

Du kan også følge mig på instagram: legoglaering.blogspot.dk - jeg skriver, når der er nyt på bloggen:-)

Thursday, February 16, 2017

Nem hverdagsmad #2

Når man har haft en lang dag i børnehave, er det godt at komme hjem og få sin livret. Livretten er risengrød. Vi spiser meget ofte risengrød. Det er nemt at lave, så det er blevet en af vores "nemme hverdagsretter". Sixten er egentlig ikke så vild med risengrød, men der kommer åbenbart et tidspunkt, hvor det bare skal være nemt, og man kan se det gode i, at barnet spiser løs, og derfor bliver mæt og træt efterfølgende.
Igår skulle vi have risengrød, og jeg leder efter grødris. Jeg havde nemlig købt et kæmpe lager til vores enorme forbrug. Det viser sig, at vi har brugt samtlige pakker på rekordtid, og min ammehjerne går (endnu mere) i stå. Sixten kan vist se, hvordan det hele lige kortslutter på min øverste etage, og siger, at han finder på noget. Så det gør han da bare lige og tryller omelet frem. Heldigvis var det ikke én af de uger, hvor vores køleskab er fuldstændig tomt.

F. er hårdt ramt af forkølelse og efter en tur på biblioteket med børnehaven igår og fastelavnsfest imorgen, trængte hun til en dag hjemme i dag. Hun havde lyst til leverpostejsmadder og peberfrugt i eftermiddags, så det fik hun en masse af. Sixten så derfor ikke nogen grund til, at vi skulle have risengrød til aftensmad, hvilket han jo havde fuldstændig ret i. Så vi skulle have noget andet... Han foreslog rugbrød. For det har jeg jo ikke levet af i virkelig lang tid og fået til minimum ét måltid om dagen de sidste uger. Vi skulle derfor have mad fra Fandanko! Det er så lækkert, og dét kan man da kalde nem hverdagsmad! F. faldt i søvn i bilen på vej derned og var lige til at bære i seng, og A. var i mellemtiden faldet i søvn i mine arme. Så var der lige pludselig spontan, kærestemiddag på en helt almindelig torsdag - ja tak. God lille-fredag til jer derude :-)


1 comment:

  1. Pretty good post. I have just stumbled upon your blog and enjoyed reading your blog posts very much. I am looking for new posts to get more precious info. Big thanks for the useful info. best pizza in tempe az

    ReplyDelete